En varmepumpe skal udnytte varme fra luften. De optager varme på samme måde, som et køleskab anvender kølevæske til at opsuge varme inde i køleskabet for derved at holde maden kold. En varmepumpe optager varmen fra luften udenfor og bruger den til at opvarme huse eller vand. Som det er tilfældet med solvarme, er der en mængde myter og fejlagtige forestillinger om en luft varmepumpe. Folk har ofte svært ved at tro, at man kan udnytte varme fra luften, når der er forholdsvis koldt udenfor. Men det kan man, og vi har mange vellykkede installationer, hvor varmeanlægget er både effektivt og produktivt. Vores udvalg af luftvarmepumper er designet til at udnytte varme fra luft med temperaturer på ned til minus 15° C.
En varmepumpe giver høj energiudnyttelse i forhold til traditionelle opvarmningssystemer, som anvender ikke-vedvarende energi, såsom gas- eller oliefyr, og de vil dermed reducere varmeudgifterne. En varmepumpes effektivitet angives med den såkaldte COP-koefficient (CoP=”Coefficient of Performance”, ydelseskoefficienten), som den almindeligvis kaldes. Det vil sige forholdet mellem enheder af varme produceret og enheder af elektricitet brugt til at drive varmepumpen. Så hvis et anlæg har en COP på 3, så producerer den 3 enheder varme for hver enhed elektricitet, den forbruger.
Typisk ligger COP-værdien på 2,5 til 4, men COP angiver kun varmepumpens højeste ydelse. Bygningstypen, isoleringen, opvarmningsformen og elektricitetspriserne har alle en indflydelse på den overordnede effektivitet, og derfor skal hver enkelt varmepumpe designes og installeres, så den opnår den maksimale energiudnyttelse til formålet.



